Er du god til at gennemskue andre?

30. april 2012

Er du god til at se andre menneskers personlige problemer og private kampe? Så har du to mulige måder at forholde dig til dem på:

1) Du kan bekrige deres ret til at være under udvikling, og kræve af dem at de ikke må have nogle personlige behov, som gør livet lidt besværligt for dig og stiller krav til din omtanke, eller

2) Du kan passe på dit eget velbefindende ved at tage hensyn til de menneskers svagheder, så de samme svagheder ikke eksploderer i hovedet på dig selv

Hvis du bekriger andres fejl

Når du brokker dig over andre menneskers besværligheder, er det en undskyldning for ikke at tale om dine egne pinlige behov. Du lider af dén misforståelse, at du ikke selv er en lille smule besværlig som menneske. Du har ikke indset ikke på hvilken måde du selv er besværlig at være sammen med.

Du skal lære at andre mennesker, der kan fortælle om deres behov, er langt fremme i deres egen udvikling. Hvis du bliver provokeret af det, trænger du til selv at finde ud af hvad dine behov er.

Når folk fortæller dig om deres behov præsenterer de sig som menneske. De fortæller dig “Hvis du vil være sammen med mig, så skal du tage hensyn til de her færdselsregler. Hvis du ikke kan overholde færdselsreglerne, tager jeg afstand og mister min lyst til at være sammen med dig”

Lav en hyldest for andre menneskers besværligheder. De gør at du SELV kan udvikle dig som menneske, fordi de tvinger dig til at forholde dig til at andre end dig selv. De forhindrer dig i at blive en doven hund, og tvinger dig til at have antennerne ude og lære noget nyt om verden omkring dig.

Du har misforstået noget hvis du tror det er meningen at du skal kunne gøre præcis som det passer dig, når du er sammen med andre. Det har ved Gud aldrig været meningen. Hvis du vil undgå at få en masse drama i hovedet, skal du huske at være opmærksom på, hvordan du serverer dine sandheder. Ellers bliver folk enormt trætte af dig. Det er netop meningen at det skal være ekstremt besværligt at være sammen med andre. Du skal gøre dig vildt umage. Det skal du være glad for – det hjælper dig til at blive et større menneske. Tag det som et eventyr.

Skriv en kommentar

To use reCAPTCHA you must get an API key from https://www.google.com/recaptcha/admin/create