11. februar 2012

Du skal sige tak, fordi du skal lære, at det ikke er meningen at du skal kunne det hele selv. Du skal sige tak for hjælpen i stedet for at skamme dig over din egen utilstrækkelighed. Du skal sige tak i stedet for at blive bitter på mennesker, når de er sejere end dig.

Du er født med en grotesk mangel på perfektion. Din skæbne er at være helt forkert fra starten af. Det er en logisk følge af din menneskelighed. Hvorfor skammer du dig over din menneskelighed? Hvorfor bliver du vred på de mennesker der gør dig opmærksom på den? Hvorfor bliver du flov, når du møder nogen der er klogere og stærkere end dig?

Drop alt dét dér, og accepter i stedet at du er urimelig, besværlig, afhængig, utilstrækkelig, fejlbarlig og uperfekt.

Lige fra starten er du født som et skrøbeligt væsen, der er fuld af begrænsninger, utilstrækkeligheder og behov der skal dækkes af andre mennesker. Du er helt vildt afhængig af alle andre omkring dig. Du er vildt afhængig af at andre mennesker på forskellige punkter er bedre end dig.

Din overlevelse afhænger af, at andre mennesker

- er klog på punkter hvor du selv ikke fatter en brik

- opdager ting, som du overser

- gør dig opmærksom på, hvornår du spænder ben for dig selv

- fortæller dig, når du skubber andre mennesker væk

- kan levere en stor indsats, når du selv ikke magter det

- er stærke og seje på områder hvor du er en vatnisse

- tager hensyn til dine særlige behov, selvom de i princippet er dybt urimelige

- forstår dine medfødte svagheder, og tager hensyn til dem

- stiller krav til dig, så du kan lære hvordan du selv kan blive stærkere og mere kærlig

- har forventninger til dig, så du har en grund til at lære nye ting

Gider du overhovedet at være den sejeste?

Hvis ikke forskellige mennesker hele tiden er et skridt foran dig på tusind forskellige punkter, så står du virkelig i lort til halsen. For konsekvensen vil være, at ansvaret for at være den sejeste, klogeste og stærkeste altid tilfalder dig. Det skaber visse forventninger til din fremtidige indsats. Gider du virkelig det?

Nej, vel? Godt. Så vær glad for at du slipper for at bære hele menneskeheden på dine skuldre, og sig tak for alle de irriterende typer, der heler tiden overhaler dig inden om.

Det er deres skyld, at du ikke selv behøver være genial hver dag. Det er deres skyld, at du overlever selvom du er en vatnisse. Det er deres skyld, at du har mulighed for at få dine urimelige behov dækket. Det er deres skyld, at du ikke dør, selvom du ikke kan alting selv.

De redder dig og giver dig en mulighed for at slappe af engang imellem. Sig tak for det.