Arkiv for august, 2011

31. august 2011

Hvis du har for vane at hidse dig op over andre menneskers adfærd, så er det nok fordi du har svært ved at sige fra. Når du er god til at sige fra, så mister du dit behov for at gå til angreb på andre mennesker. Du siger bare nej.

Når en rappenskralde brokker sig over andre mennesker, så siger hun i virkeligheden “Hvorfor fanden er der ingen der passer på mig?”

Hvis du er blevet lidt rappenskralde-agtig, så er det måske fordi du føler dig forpligtet til at sige ja til mere end du har lyst til. Måske føler du et meget stort ansvar overfor andre mennesker. Du skal lære, at det ikke er dit ansvar at redde andre mennesker, og at du gør dem en bjørnetjeneste ved ikke at passe på dine personlige grænser. De mennesker der suger dig for energi skal lære selv at bære deres byrder.

Hvis du er en rappenskralde overfor dine børn

Så skyldes det nok at du er bange for at være en dårlig mor. Du lader måske tit dine børn gå lidt længere end du kan holde til, fordi du har en forestilling om at det vil gavne dem med så meget frihed som muligt. Du skal lære at dine børn ikke får en dårlig barndom af at blive begrænset engang imellem. Du må godt sige nej til dem bare fordi du ikke har overskud lige nu. Sig nej så tit du har lyst – bare husk at give dine børn en milliard kram i stedet for. Dine børn beder dig om meget mere end du kan give. Det har de lov til. Børn har lov til at spørge – det er den måde de undersøger verden på. Vær glad når de beder dig om alle mulige mærkelige ting. Det er et tegn på at du har sunde, glade, tillidsfulde børn. Men lad være med at være sur på dig selv over at du kun kan sige ja til deres anmodninger 10 % af tiden – det er jo helt naturligt.

Hvis du er en rappenskralde overfor voksne mennesker

Så er det måske fordi du er bange for at være en dårlig kollega, kæreste, veninde eller søster. Måske har du ikke fået ros og omsorg nok af andre voksne mennesker omkring dig. Måske er du blevet en rappenskralde fordi du er slidt ned. Måske tager du for mange opgaver på dig, og tænker “Hvis jeg ikke tager ansvaret på mig, så er der ingen der gør det”. Men hvordan ved du at det er rigtigt, hvis du ikke prøver at være doven? Og har du tænkt over, at verden måske ikke går under bare fordi alle opgaver ikke altid bliver løst lige så hurtigt og lige på den måde, du selv har lyst til? Måske skal du lære at fortælle om dine behov i stedet for at udstede ordrer. Når du fortæller om dine behov, så får andre mennesker mere lyst til at hjælpe og tage ansvar. Når du er hård overfor dem, så fodrer du deres passivitet.

Er det svært for dig at sige fra?

At sige fra er egentlig bare at fortælle hvem du er. Derfor skal du ikke skamme dig over at sige fra. Du skal bare vide at andre mennesker automatisk suger dig for energi, hvis du ikke siger fra.

Du afviser ikke andre mennesker ved at sige fra overfor dem. Du fortæller dem bare om dig selv. Det kræver bare at du siger fra på en god måde. Du skal altid starte med at rose dem for idéen eller for at have mod til at spørge dig. Og så skal du sige nejtak bagefter. Du kan slutte af med at komme med et alternativ til deres forslag – et alternativ som ikke tager din energi.

Det magiske er, at når du bliver god til at sige fra, så bliver du også meget bedre til at sige til. Du holder op med bare at sige OK, men får pludselig overskud til at sige ja.

25. august 2011

- og det er følsomt at lytte til dine tanker.

Du har mange store opgaver i dit liv – én af dem er at lære at tage sunde beslutninger for dig selv. En sund beslutning er en beslutning der gavner dig enten på kort eller lang sigt, og som ikke er til skade for andre.

Hvis du er god til at lytte til dine følelser

Så skal du lære også at lytte til dine tanker. Dine tanker er logik, og logik serverer sandheder for dig, som du ikke kan komme udenom. Måske skal du lære at lægge et budget, gå på slankekur eller spørge dig selv, hvor meget energi du selv får ud af de ting du gør for andre mennesker. Du skal med andre ord lære at undersøge konsekvenserne af dine handlinger. Det kan godt være at dine følelser siger dig, at du har fortjent et par sko eller 3 liter is fordi du har kærestesorger, men hvis du i bund og grund ikke ønsker dét overtræk eller de 4000 overflødige kalorier der følger med, så er du ved at tage en beslutning, som ikke gavner dig i sidste ende. Når du lærer at overveje konsekvenserne af dine handlinger, kan det sagtens være at du engang imellem vælger at spise isen alligevel, fordi du vurderer at du vil være meget ulykkelig uden. Det kaldes et informeret valg.

Hvis du er god til at lytte til dine tanker

Så skal du lære også at lytte til dine følelser. De har nemlig magt over dit liv. Hvis du for eksempel føler dig stresset, så har det konsekvenser for dit helbred – også selvom din fornuft er uenig i, at du burde føle dig stresset. Det vil måske være svært for dig at lytte til dine følelser, fordi du tit vil opleve at de er komplet umulige for dit hoved at forstå. De kommer med mærkelige impulser til dig, som alle statistikker og rationel sans på forhånd vil kassere. Du skal lære at lukke øjnene og kaste dig ud på dybt vand selvom det ikke giver logisk mening. De første 10 gange du gør det, vil det sandsynligvis gå galt. Men hvis du har mod til at blive ved, vil du pludselig begynde at opleve at der sker mystiske ting i dit liv. Du vil opleve, at du får held. Mærkelige tilfældigheder begynder at opstå rundt omkring dig, og pludselig står du i en situation hvor dit største problem er, at du har 2-3 fantastiske muligheder at vælge imellem, og du bare skal finde ud af, hvad du helst vil.

23. august 2011

Spekulerer du af og til over, om du klarer dig godt nok? Sidder du nogen gange derhjemme med en lineal og måler ud i millimeter hvor sej du er – i forhold til hvor sej du burde være på nuværende tidspunkt i dit liv? Så tror jeg faktisk du er meget sund.

Der findes nemlig en mystisk ting i livet som hedder menneskelig ære.

Ære er en diffus følelse i dig. Det består af en vag idé om din mission i livet, og den er altid er ved at nå nye højder af bevidstgørelse. Det kan være du skal lære at være en god mor eller far, måske skal du lære at passe på din krop, det kan være du skal lære at sige fra og sige til, det kan være du skal lære at redde verden og det kan være at du i dit liv skal lære at slappe af. Du kan fornemme at der er noget du skal, og du kan godt fornemme sådan cirka hvor langt du er nået. Bare bliv ved med dét.

Med mindre…

…du måler din sejhed ud fra hvad andre mennesker tænker om dig. Så skal du tage dig sammen. Tænker du over, hvad andre mennesker synes om dine præstationer i livet? Hør her: Andre mennesker er sandsynligvis pisseligeglad med, hvor godt du klarer dig. Det er faktisk skræmmende hvor lidt energi andre mennesker bruger på at vurdere dine præstationer og generelle menneskelige sejhed. Andre mennesker bruger – sjovt nok – mest tid på at sidde derhjemme med deres fine lineal og måle deres egne præstationer.

Det er som udgangspunkt kun din chef og din mor, der går op i hvor mange penge du tjener, hvor mange gange du er blevet fyret og hvor cool et rygte du har ude i byen. De fleste andre mennesker du kender, går hverken op i det, eller er specielt gode til at vurdere dig.

Hvad tænker de så om dig?

De tænker ikke så meget, men de har nok en masse følelser. De bruger energi på dig i deres hjerter, og den energi måler de ud på en helt anden lineal. De måler den ud fra dén skala, der handler om, hvordan du får dem til at føle sig. Hvis andre mennesker føler sig elsket og betydningsfulde sammen med dig, så synes de du er sej. Hvis du behandler dem ordentligt og er god til at se deres personlige særheder, så er du et dejligt menneske i deres øjne.

Til tider hjælper det på din popularitet at du har taget 10 kilo på, er blevet fyret fra dit job eller lige er blevet droppet af din kæreste. Så er det lidt lettere at se dig som et menneske med almindelige problemer, som andre kan identificere sig med. En veninde med et problem er som regel den bedste veninde i verden – så længe hun bare kan tale nogenlunde åbent om det.

Hvorfor bekymrer du dig om, hvad andre tænker om dig?

Det kan skyldes tusind ting. Måske har du i dit liv ikke fået ros nok for at være dét menneske du er. Måske har du på et tidpunkt i dit liv oplevet, at mennesker har haft forventninger til dig, der var alt for store, alt for små eller bare helt malplacerede i forhold til dine egne ønsker for dit liv. Du ved det bedst selv.

13. august 2011

Hvis du tror at du skal holde dig selv tilbage for at give plads til andre, er der noget du har misforstået. Jo mere plads du giver til dig selv, desto mere overskud har du til andre mennesker.

Hvis du føler dig hørt, har du lyst til at lytte

Hvis du føler dig rig, har du lyst til at give

Hvis du føler dig stolt, har du lyst til at give beundring til andre mennesker

Hvis du er glad for dig selv, har du lyst til at rose andre mennesker

Hvis du engang imellem får lov til at være midtpunkt, har du lyst til at give andre mennesker opmærksomhed

Er du nærig med dig selv?

Hvis du savner at give noget mere, skal du spørge dig selv, hvad det er du har svært ved at give. Der er nok tale om et punkt, hvor du på et tidspunkt i dit liv ikke selv har fået nok.

Du skal ikke skamme dig. Du skal vide at alle mennesker på én eller anden måde føler sig i underskud – det stammer som regel fra barndommen. Ingen forældre formår at give deres børn alt det, de har brug for. Dét vi ikke er blevet fyldt op med i vores barndom, bliver vi grådige efter som voksne.

Dét skal du gøre for at blive bedre til at give plads til andre

1: Undersøg præcist hvad det er, du har svært ved at give

2: Undersøg præcist hvad det er, du selv savner at få

3: Begynd at give dét, der er svært for dig

4: Begynd at fortælle andre mennesker, at du er lidt besværlig fordi du har et kæmpestort behov for f.eks. ros, beundring eller at blive lyttet til. Fortæl også at jo mere du får dine behov dækket, desto bedre bliver du til at give igen.

5: Og tag så ansvar for dig selv ved at sørge for at få dækket dine behov. Snak, larm, vær forkælet, vær egoistisk og generelt bare helt umulig.

11. august 2011

Hvis du står midt i en diskussion med et andet menneske, og er i tvivl om, hvem af jer, der har ret, kan du afgøre det ved at lave en test. Den er meget enkel.

I skal begge to på skift redegøre i detaljer for hvad den anden mener, og hvorfor. Når du redegør for din modparts tanker og følelser, skal vedkommende spørge ind til detaljer for at sikre at du har forstået det hele. Når din modpart redegør for dine tanke og følelser skal du også spørge ind til detaljer for at sikre at du er forstået korrekt.

Dén af af jer, der bedst kan redegøre for modpartens standpunkt, følelser, tanker og bevæggrunde har størst overblik over situationen, og er dén der har ret i diskussionen.

Hvis én af diskussionens parter har misforstået den anden, kan vedkommende ikke kende den samlede sandhed.

Dine argumenter har kun gyldighed, hvis du véd, hvad det er du argumenterer imod.